Står du og overvejer at låne penge? Bliv klogere her

Lån er en verden helt for sig selv. En verden, som alle – højest sandsynligt – kommer ind i på et eller andet tidspunkt, og derfor er det vigtigt at sætte sig ind i de mange forskellige farer, der er klar til at snyde dig.

Hvis du gør det, så er det dog slet ikke så svært at komme trygt og godt igennem at låne. Der er rigtigt mange, der sagtens kan låne penge og betale pengene tilbage igen uden at være i gæld i flere år og ende med at betale det dobbelte i rente. Og det kan være dig.

Hvis du vil blive klogere på at låne penge, så læs med her, hvor vi gennemgår de to primære typer.

Hvad er et lån?

Der er nok mange, der allerede ved, hvad det vil sige at låne penge. Du låner penge og betaler dem tilbage, efterhånden som du får midlerne til det, eller af mindre omgange, så én stor udgift bliver til mange små.

Det har et relativt negativt omdømme i Danmark at låne penge, fordi det kan føre til utroligt mange problemer for den private økonomi og faktisk også for forhold, hvis én holder et lån og et forbrug hemmeligt for en anden.

Det betyder dog ikke, at det ikke er værd at tale om, og faktisk er der gode sider til at låne penge. Det handler bare lige om at finde dem og at få pengene betalt tilbage, så du ikke pludselig står med en uoverskuelig gæld, som du ikke engang er i gang med at betale tilbage.

De forskellige typer lån

Der findes utroligt mange forskellige lån – faktisk findes der så mange, at du slet ikke kan sætte dig ind i dem alle sammen. Dog er der to forskellige lån med markante forskelle, som man kan sige udgør paraplybegreber for de mange forskellige muligheder.

Kviklånet

Der er rigtigt mange, der har hørt om kviklånet. Typisk vil det dog være negativt. Det skyldes, at kviklån kan være utroligt farlige – i fortællingen bliver det dog typisk udeladt, at kviklånet også kan komme dig til hjælp, når du har mest brug for det.

Selvom kviklånet har utroligt mange negative sider, så har det nemlig også nogle positive, der gør det utroligt velegnet til nogle specifikke formål. Dem kommer vi ind på om et øjeblik.

Forbrugslånet

Forbrugslånet er det lån, der snakkes mest positivt om, når det kommer til generelle lån af penge. Det er nemlig her, at du låner penge hos banken. Der er utroligt mange fordele ved forbrugslånet, og der er ikke ret mange ulemper – på den måde er det altså forsiden til medaljen, mens kviklånet måske nærmere repræsenteret bagsiden.

Nu er det jo bare sådan, at en medalje har brug for begge sider, og ligesom den har et formål, så har kviklånet også et formål, som forbrugslånet ikke vil være dig særligt behjælpelig med.

Hvornår skal du vælge forbrugslånet?

Forbrugslånet er det lån, som du med fordel kan kaste dig ud i, hvis du har brug for penge, men du gerne vil tage den sikre rute. Det vil typisk blive taget i forbindelse med start af virksomhed, køb af hus eller ejendom eller andre omkostningsrige projekter og indkøb, hvor din egen opsparing måske ikke helt rækker.

Der er dog også mange andre forskellige lån, som banken tilbyder, der hører ind under forbrugslån som paraplybegreb, og det er bestemt værd at kigge nærmere på, om der måske er et af dem, som du vil have større glæde af.

Fordele ved forbrugslånet

Der er flere fordele ved forbrugslånet, end der er ulemper. Og der er også væsentligt flere fordele ved forbrugslånet, end der er ved kviklånet. Derfor er det selvfølgelig denne vej, som langt de fleste er klar over, at de skal vælge.

Fordelene ved forbrugslånet er for eksempel, at banken – som du låner ved – ofte er inde over din økonomi, og derfor har de masser af baggrundsviden om dig og din sans for penge. Det betyder, at du kan få knivskarp vejledning.

De kan også hjælpe dig med en række andre aspekter angående lånet, som for eksempel hvordan du skal betale det tilbage. Det er nemlig her, at de fleste har problemet.

Forbrugslånet vil også typisk have en lavere rente end lånet hos kviklånsudbyderen. Kviklån er nemlig typisk relativt dyre at tage.

Ulemper ved forbrugslånet

Selvom fordelene er mange, så er der altså også ulemper ved forbrugslånet – og ulempen er væsentligt. Det er faktisk denne ulempe, der skaber et behov for kviklån.

Et forbrugslån kan nemlig godt tage lang tid at komme igennem med. Fra du indsender en anmodning til den enten bliver godkendt eller afvist, skal banken først kigge på din økonomi og lave en vurdering af, hvorvidt de regner med, at du vil være i stand til at betale lånet tilbage. Og det kan godt tage lang tid.

Hvis du ved, at du ikke har en historik, der tyder på, at du vil have nemt ved at betale lånet tilbage, så vil du måske også allerede her vide, at det er en tabt sag, og dermed søge til kviklånt, hvorfor det altså næsten kan betragtes som to ulemper i én.

Hvornår skal du vælge kviklånet?

Kviklånet er – modsat forbrugslånet – ikke til de helt store udgifter som en ny og flot bil eller et stort stereoanlæg. Det vil nemlig blive enormt dyrt at betale det lån tilbage, fordi du har brug for et lån af så stort en størrelse, og renterne vil være tårnhøje.

Kviklånet er til gengæld heller ikke til de små udgifter, som du lige vil snige med ind i hverdagen. Hvis ikke du har råd til denne type, bør du lægge et budget, der enten skaber plads, eller du bør styrke rygraden og modstå fristelsen. Ellers er det nemlig også et fatalt knivstik til din økonomi.

Derimod er kviklånet til én ting: De akutte og uforudsete udgifter. Hvis du har fem børn, bor alene og vaskemaskinen pludselig bryder sammen, så er det helt essentielt for din hverdag, at du får den repareret eller udskiftet. Og her er kviklånet en gave.

Du bør dog så vidt muligt forsøge at undgå det, da du altså når noget længere med at sætte penge til side hver måned, så du i stedet har en opsparing til denne type tilfælde.

Fordele ved kviklånet

Kviklånet opfører sig en smule modsat forbrugslånet, når det kommer til fordele og ulemper. Der er nemlig flere ulemper end fordele, hvilket typisk ikke er en ratio, som en forretning kan holde kørende. Fordi fordelen i forhold til alternativet er så stærkt, så er det altså netop denne, der holder kviklån kørerende.

Og det er, at du kan få kviklånet godkendt og pengene udbetalt i løbet af næsten ingen tid. Der er næsten ikke en kviklånsudbyder, hvor pengene ikke er udbetalt indenfor et døgn, og nogle gange indenfor kortere tid.

Derfor er det altså en kæmpe fordel i forhold til den lange ventetid, som forbrugslånet tilbyder.

Ulemper ved kviklånet

Som det jo nogle gange viser sig, så kan én og samme ting både være en fordel og en ulempe. At pengene er udbetalt indenfor så kort tid gør nemlig også, at det er utroligt nemt lige at få fingrene i lidt mere til lommen, og det gør det også oplagt at benytte lånet i hast og panik, uden at tænke det igennem.

Derfor er kviklån så negativt omtalt. Det sender nemlig rigtigt mange ud i de problemer, der bliver set i Luksusfælden – stor gæld og mangel på overskud til at begynde tilbagebetalingen.

Andre ulemper inkluderer utroligt høje renter, hvilket simpelthen gør lånet enormt dyrt i sidste ende – særligt hvis du ikke får det betalt tilbage hurtigst muligt, og så selvfølgelig at du bare kan gøre det igen og igen og gøre gælden større og større.

Ulempen ved lån i det hele taget

Ulempen ved lån er jo, at de engang skal betales tilbage. Det vil sige, at over den næste lange – eller korte – periode, kommer du til at have en udgift, der går til at betale lånet tilbage, og dermed en mindre sum penge til dit månedlige forbrug.

Det kan være svært for mange at finde penge til at betale lånet tilbage, og dermed ender mange i en gæld, der kun bliver større og større på grund af renterne.

Renterne er nemlig dem, der skal motivere dig til at betale lånet tilbage, og hvis ikke de har en motiverende effekt, så hober de sig op, og din gæld bliver større og større og mere og mere uoverskuelig. Og så kan det pludselig ende grimt.

Sådan kommer du smertefrit igennem et lån af penge

Hvis du vil smertefrit igennem at låne penge, så bliver du nødt til at tænke det igennem, allerede inden du låner pengene. Sæt dig ned og lav et budget over, hvor mange penge du skal bruge i hverdagen og hvor meget du så har tilovers til at betale lånet tilbage.

Hvis du ikke har nok tilovers, så bliver du nødt til at finde pengene et sted. Kig altid efter steder, hvor du kan spare, så perioden bliver så kort som overhovedet muligt. Der er simpelthen ikke andet for end at komme i gang med tilbagebetalingerne.